Dyrehospital i Aarhus, Skanderborg

Narkose

På Virklund Dyreklinik anvender vi narkose under operationer og i nogle tilfælde også i forbindelse med undersøgelser. Narkosen får dit dyr til at falde i en søvn, der er så dyb, at dyret ikke kan mærke smerte. Narkosen er meget skånsom, så sandsynligheden for komplikationer er yderst lille.

Vigtigt at vide, før dit dyr skal i narkose

Inden narkosen foretager vi en grundig klinisk undersøgelse af dit dyr, så vi er sikre på, at det er rask nok til at kunne klare en fuld narkose. Da nogle narkosemidler vil virke kvalmende og kan få patienten til at kaste op, er det vigtigt at dit dyr, har fastet fra klokken 23:00 dagen i forvejen.

Under selve narkosen

Under narkosen vil dit dyr blive overvåget af en veterinærsygeplejeske, som holder øje med at alt er som det skal være. Hun tjekker blandt andet at bloktryk, slimhinder og vejrtrækning. Herudover gør vi meget ud af at narkosen er så skånsom som mulig, og ikke varer længere tid end nødvendigt.

Efter narkosen

Efter narkosen kan dit dyr virke uoplagt og træt op til et helt døgn efter. Når du kommer hjem skal du derfor sørge for at lægge dit dyr et sted, hvor det er lunt og dejligt for det at være. Derudover er det en god idé at tilbyde det mindre mængder af mad og drikke flere gange, indtil det kommer helt til sig selv igen. 

Kontaktinformation
Virklund Dyreklinik
Marienlystvej 4
8600 Silkeborg

Tlf. 8683 7510
virklund@oedh.dk

Åbningstider
Mandag: 08:00 - 18:00.
Tir. - fre.: 08:00 - 17:00.
Konsultation er efter aftale.