Dyrehospital i Aarhus, Skanderborg

Medarbejdere på Virklund Dyreklinik

Peter Weis

Dyrlæge Peter Weis

Peter Weis er fagdyrlæge inden for hunde og katte med speciale i diagnostik og behandling af led- og knoglelidelser samt røntgenoptagelser, herunder PennHIP. Han er uddannet i januar 1990 og etablerede Virklund Dyreklinik i februar 1995. Klinikken blev i 2014 opkøbt af Østergaards Dyrehospital.

Peter Weis har i mange år været henvisningsdyrlæge i ortopædkirurgiske lidelser. Privat har han en schæferhund, Etos, som han træner i schæferhundeklubben.


Gitte Strathe Stenholt

Dyrlæge Gitte Strathe Stenholt

Gitte Strathe Stenholt er uddannet dyrlæge i februar 2007, og efter et barselsvikariat i en smådyrspraksis i Vejle blev hun ansat på Virklund Dyreklinik i januar 2008. Hun har en to-årig efteruddannelse i smådyrskirurgi og har derved opnået et ’General Practitioner Certificate in Small Animal Surgery’, CPCert (SAS). Gitte Strathe Stenholts specielle interesseområder er bløddels- og knoglekirurgi, herunder TTA og andre ledoperationer.

Privat har Gitte Strathe Stenholt golden retrieveren Luna, som bruges til jagt og jagttræning. 


Susanne Rau

Dyrlæge Susanne Rau

Susanne Rau er uddannet dyrlæge i 2002. I halvandet år arbejdede hun på Åbenrå dyrehospital, hvorefter hun fra 2004 til 2014 har arbejdet som smådyrspraktiserende dyrlæge hos Dyrlægegruppen Frijsenborg.

I januar 2015 startede Susanne Rau som dyrlæge på Virklund Dyreklinik/Østergaards Dyrehospital. Hendes faglige interesser ligger primært inden for bløddelskirurgi og ultralydsscanning. I 2011 afsluttede Susanne Rau en to-årig efteruddannelse i smådyrskirurgi og har derved opnået "General Practitioner Certificate in Small Animal Surgery (GPCert SAS).
Privat har Susanne Rau broholmeren Basco og hittekatten Shitten.


Ulrik Oudrup Bech

Dyrlæge Ulrik Oudrup Bech

Ulrik Oudrup Bech blev uddannet dyrlæge i januar 2007 og har siden 2009 arbejdet på Østergaards Dyrehospital. Han har stor erfaring inden for ortopædiske patienter, herunder diagnostik af led-, ryg og knoglelidelser samt operationer for frakturer og sprængt korsbånd (blandt andet TTA operationer).

Derudover udfører Ulrik Oudrup Bech mange tandbehandlinger inklusiv rodbehandlinger og kæbekirurgi. Ulrik Oudrup Bech har også viden om medicinske lidelser hos katte.

Privat har Ulrik Oudrup Bech to burmeserkatte, Lukas og Chi Chi. 


Finn Østergaard

Dyrlæge Finn Østergaard

Finn Østergaard er dyrlæge og administrativ leder af Østergaards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik.

Finn Østergaard har bred erfaring i undersøgelse og behandling af mindre husdyrs sygdomme og har blandt andet efteruddannelse inden for anæstesi, smertebehandling, hud-, tand- og øjensygdomme, knogle- og rygkirurgi samt intern medicin.


Katrine Krog Nielsen

Veterinærsygeplejerske Katrine Krog Nielsen

Katrine Krog Nielsen er autoriseret veterinærsygeplejerske samt Fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling hos hund og kat. Hun blev uddannet veterinærsygeplejerske fra Skanderborg Dyrehospital i 2001 og blev ansat på Virklund Dyreklinik i 2002. I marts 2011 blev Katrine Krog Nielsen færdig med efteruddannelsen til fagveterinærsygeplejerske.

Ud over det almene sygeplejearbejde er Katrine Krog Nielsen sammen med dyrlægerne ansvarlig for tandbehandlingerne på klinikken.

Privat har hun huskattene Batman og Tarzan samt dværgshcnauzerblandingen Sille, som bliver brugt til agility. 


Camilla Sivebæk Mikkelsen

Veterinærsygeplejerske Camilla Sivebæk Mikkelsen

Camilla Sivebæk Mikkelsen er autoriseret veterinærsygeplejerske og uddannet i oktober 2005. Hun er også certificeret fysioterapeut for smådyr. Hun startede som veterinærsygeplejerskeelev på Virklund Dyreklinik i marts 2002 og blev ansat på klinikken i oktober 2005.

Camilla Sivebæk Mikkelsen har en toårig efteruddannelse inden for genoptræning og fysioterapi af smådyr på Strømsholms Regionsdyrehospital i Sverige. Hun varetager hjemsendelse, genoptræning og fysioterapi af ortopædiske patienter samt massage af hund og kat.

Privat har Camilla Sivebæk Mikkelsen labradoren Amy, som hun bruger til agility, samt langhårdskatten Albert og internatkatten Messi.


Trine Østergaard

Veterinærsygeplejerske Trine Bang Østergaard

Trine Bang Østergaard er uddannet i oktober 2007 og har siden juni 2012 været ansat på Virklund Dyreklinik. I april 2015 blev hun færdig som fagveterinærsygeplejerske i anæstesi og har udover dette særlig interesse for smertebehandling hos smådyr. Derudover interesserer hun sig for katteadfærd.

Privat har Trine to huskatte, Lotte og Amalie, begge på 11 år.


Helen Riis

Veterinærsygeplejerske Helen Riis

Helen Riis begyndte som veterinærsygeplejerskeelev på Østergaards Dyrehospital i august 2010. Hun var tidligere ansat som klinikassistent hos Hasselager Dyreklinik.

Privat bor Helen Riis i Sabro, hvor adressen deles med hunden Theo, som er en amerikansk staffordshire terrier samt beaglen Porter.


Malene Jølver

Veterinærsygeplejerske Malene Jølver

Malene Jølver er uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske i 2014 ved Dyrenes Lægehus i Herning.
Hun blev ansat på Østergaards Dyrehospital i maj 2015 og kan jævnligt ses både her og på Virklund Dyreklinik
Malene har stor interesse i - og bred viden om - ernæring af både hund og kat.

Derhjemme har Malene en Welsh Corgi Cardigan, Diesel, som hun ofte udstiller rundt omkring i landet.


Kontaktinformation
Virklund Dyreklinik
Marienlystvej 4
8600 Silkeborg

Tlf. 8683 7510
virklund@oedh.dk

Åbningstider
Mandag: 08:00 - 18:00.
Tir. - fre.: 08:00 - 17:00.
Konsultation er efter aftale.