Dyrehospital i Aarhus, Skanderborg

Østergaards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik bliver en del af AniCura

24. januar 2019

 

Ønsket om at kunne tilbyde den bedst mulige behandling af kæledyr har udviklet Østergaards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik til at være blandt landets førende med et højt fagligt niveau. For at kunne tage det næste store skridt i udviklingen bliver begge nu en del af AniCura.

Østergaards Dyrehospital blev etableret i 2001 af Finn Østergaard med en enkelt ansat veterinærsygeplejerske. Siden er det gået stærkt og Østergaards Dyrehospital/Virklund Dyreklinik er i dag et af landets største dyrehospitaler med 10 dyrlæger og i alt 31 ansatte.

I 2011 flyttede hospitalet ind i et nybygget hospital i Tranbjerg og i 2014 fusionerede Østergaards Dyrehospital med Virklund Dyreklinik, så disse to enheder i dag udgør et samlet henvisnings-hospital med høj faglighed og topmoderne udstyr i optimale rammer. Der behandles ca. 21.000 patienter hvert år, hvoraf mange henvises af dyrlæger fra hele Jylland.

”Vi har altid satset meget på veterinær medicinsk udvikling og som en del af AniCura-familien får vi lettere adgang til specialister, efteruddannelse og et unikt kvalitetsprogram, som bidrager til fortsat at forbedre vores tilbud til kæledyr i lokalområderne samt til de henviste kæledyr”, siger Finn Østergaard.

Østergaards Dyrehospital/Virklund Dyreklinik har alle moderne faciliteter til at gennemføre, undersøgelser, behandlinger, operationer og genoptræning. Hospitalet har særlige kompetencer inden for knogle- og ledoperationer, medicinske udredninger og behandlinger og kikkertoperationer samt tandbehandlinger. Hospitalet har været ISO certificeret siden 2014.

”Vi er utrolig glade for og stolte over, at have fået Finn & Co. med på holdet. Sammen med AniCura Aarhus Dyrehospital kan vi nu tilbyde kæledyr i Aarhus og Silkeborg samt alle de henviste kæledyr en helt unik pakke af kompetent og avanceret behandling”, siger Peter Thomsen, Landechef AniCura Danmark.

Finn Østergaard fortsætter som daglig leder af AniCura Østergaards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik. Desuden fortsætter hele holdet af dyrlæger og veterinærsygeplejersker ligeledes deres arbejde i både Tranbjerg og Virklund – under mottoet “Faglighed og Omsorg med et Smil”.

”Dyrevelfærd er i vores DNA og vi har altid fokuseret på korrekt diagnosticering, tryg behandling og tilfredse ejere. Det passer rigtig godt med AniCura’s vision og tanker om fremtidens behandling og service. Vores klienter kommer ikke til at mærke nogen forskel”, siger Finn Østergaard.

For yderligere information kontakt venligst:

  • Finn Østergaard, dyrlæge og daglig leder af AniCura Østergaards Dyrehospital og AniCura Virklund Dyreklinik, +45 2892 8306, finn@oedh.dk
  • Peter Thomsen, landechef AniCura Danmark, +45 7172 4157, peter.thomsen@anicura.dk


Om AniCura
AniCura er en familie af velrenommerede dyrehospitaler og -klinikker, specialiseret i pleje og behandling af kæledyr. Født ud af den idé, at vi med fælles ressourcer kan skabe bedre dyrlægebehandling, blev virksomheden etableret i 2011 som den første sammenlægning af dyrehospitaler i Norden. AniCura er i dag et forbillede indenfor specialiseret dyrlægebehandling, og en værdsat partner for dyreejere og henvisende dyrlæger i Europa.

AniCura tilbyder et komplet udbud af medicinske og kirurgiske ydelser. Dette omfatter alt fra forebyggende behandling og grundlæggende sygepleje, til avanceret diagnostik, intensiv behandling, kirurgi og ortopædi. Vi tilbyder desuden genoptræning, fysioterapi og foderrådgivning, samt udvalgte plejeprodukter og dyrefoder.

AniCura tilbyder moderne dyrlægebehandling af høj kvalitet til kæledyr på 225 dyrehospitaler og -klinikker i Europa, og skaber tryghed for ejerne igennem høj tilgængelighed og patientsikkerhed. Hvert år modtager selskabets 4 500 passionerede veterinære fagfolk mere end 2 millioner patienter. AniCura er en anerkendt uddannelses- og henvisningspartner.

For information om hvordan AniCura arbejder på at forme fremtidens veterinære kvalitetsbehandling og -pleje af kæledyr, besøg venligst vores hjemmeside www.anicura.dk

Kontaktinformation
Virklund Dyreklinik
Marienlystvej 4
8600 Silkeborg

Tlf. 8683 7510
virklund@oedh.dk

Åbningstider
Mandag: 08:00 - 18:00.
Tir. - fre.: 08:00 - 17:00.
Konsultation er efter aftale.